FodboldHoldet Herning blev etableret i januar 2015 af en gruppe venner, som savnede et sted, hvor det sociale var i højsædet, krydret med den sport som vi værdsætter meget højt. Vi overtog det gamle Holtbjerg Boldklubs klubhus og baner tilbage i 2016.
Siden hen er vi blevet forelsket i området og de mennesker der holder til derude. Dagligt er der familier med børn og unge som benytter sig af vores baner, får en sodavand i klubhuset og som altid bakker vores hold op når vi spiller hjemme, eller kigger forbi og overvære træninger.
Vi har igennem de seneste år haft snakke med mange af børnene og også nogle forældre, om de kunne tænke sig at spille fodbold her, hvis vi havde hold til dem. Svaret er entydigt JA! Vi har flere drenge der hjælper til på kampdage, som holdledere og andet.
Det gamle logo er fra 2025 blevet erstattet med et nyt logo for fremtiden.


